LÆS MERE OM LØVEN
Stjernetegnet Løven ligger mellem den 23. juli og den 22. august.
Løven vil altid være den der går forrest. Ikke nok med at han er den fødte leder, så har han et behov for at være i centrum på alle tidspunkter og indenfor alle områder. Løven har det allerbedst, hvis alles øjne hviler på ham, og han kan godt blive lidt småfornærmet, hvis det ikke er tilfældet.
Løven har en vindende personlighed og en stor charme - glimtet i øjet er der hele tiden, og der er ikke noget at sige til, at langt de fleste falder pladask på maven for Løven. Om det er en kvindelig eller mandlig Løve er lige meget - de er charmerende og generøse mennesker, og andre kan godt lide deres selskab. Løven kan nemlig med sin varme og humor sørge for, at alle andre føler sig godt tilpas.
Er der sociale arrangementer og fester på programmet, så er Løven i sit es. Han er en selskabsløve, der elsker liv og glæde omkring sig. Løven skal have en partner, der ser op til ham, eller hende, ellers kan bølgerne gå højt derhjemme. Men har Løven fundet en kæreste, der lader ham lede og opsøger ham for at få råd og vejledning, så er lykken gjort. Den omsorgsfulde Løve vil gøre alt for sin partner. Skønne aftener og langsomme, smukke weekender vil der være masser af sammen med Løven, der lægger vægt på romantik og sensualitet i sit forhold.