LÆS MERE OM TVILLINGEN
Stjernetegnet Tvillingen løber fra den 21. maj til den 20. juni.
Der er gang i snakken, når der er en Tvilling i nærheden. Tvillingen elsker at tale om alt og intet. Det er ikke angsten for stilhed, der er årsagen til Tvillingens talestrøm, men ganske enkelt en tanke om, at der ikke er noget emne, der er for stort eller småt, som ikke skal vendes med andre. Ud over at Tvillingen er så glad for at tale, så er han også utroligt god til kommunikation i al almindelighed og er rigtig god til at udtrykke sig.
På grund af Tvillingens udadvendthed og livlighed har han, eller hun, altid en stor vennekreds. Det er helt umuligt ikke at lade sig charmere af Tvillingens charme og væremåde, og der er altid plads til endnu en ven hos Tvillingen. Der bliver alligevel stillet forventninger til venner og familie, og Tvillingen regner med at han kan stole på sine venner. I tilfælde hvor Tvillingen føler sig dårligt behandlet, så er han hård og afvisende og der gives ikke mere end en enkelt chance for et venskab.
Ligesom med den lette kommunikation hos Tvillingen, så er humøret som regel meget højt, og der er let til latter. Med en Tvilling er der kærlighed og omsorg derhjemme, og hvis der kommer skænderier, så går de hurtigt over. Tvillingen kan godt råbe højt og blive gal, men sørger altid for at komme ud med sine frustrationer og får renset luften.