Annonce

Vægten Stjernetegn Og Horoskop – Læs Gratis Dagligt Her

adrian duncan

Vægten – 24. sep. – 23. okt.

Udadvendt, charmerende, aktiv, diplomatisk og social – velkommen til Vægtens tegn!

Vægten styres af Venus, kærlighedens og skønhedens gudinde, og det gør, at Vægten holder af skønhed i alle udgaver, hvad enten vi taler om mad, kunst, musik eller mennesker.

I dag er det godt at vise stille omsorg for et familiemedlem. Tilbyd en simpel kop te eller suppe, og omfavn kraften i den stille støtte. Nogle gange er stilhed den bedste healer. Dette er måske også en dag, hvor du kan slappe af. Overvej at tilbringe tid alene, læse en bog i stilheden i dit svagt oplyste værelse og skabe en fredelig natlignende stemning om eftermiddagen.

Vægtens hjem har altid et strejf af elegance, og skabene bærer tydeligt præg af en hang til luksus. Med andre ord: Vægten elsker alt, der kan købes for penge.

Vægtens tegn handler om partnerskab. Din energi er udadrettet, og du fokuserer på sammensmeltning og kombination med andre mennesker – du er den bedste, du kan være, i personlige forhold, og alle interpersonelle forhold er din metier.

Stjernetegn vægten – Den lyse side af Vægten

Vægten har en evne til at få andre til at føle sig vigtige og interessante, for du er en fabelagtig lytter og du ved, hvordan du skal få andre til at tale. Du er også den store diplomat, der ubesværet beroliger vandene, hvis der er en konflikt. Du får alle til at smile og charmerer sokkerne af de fleste.

På arbejde er du den perfekte teamspiller, der formår at smelte mange individer sammen til én velfungerende enhed. Du får mange muligheder ud af dine venskaber og bekendtskaber, og således vil du opleve af dørene ofte åbner sig for dig, når du har behov for det.

Tegnet fornægter sig ikke – du elsker harmoni og balance og er gladest, når dine omgivelser er rolige og velordnede. Du er så opsat på at få fred omkring dig, at du næsten vil gøre hvad som helst for det. Du er i stand til at se og forstå begge sider af en diskussion, og derfor er du i stand til at glatte tingene ud med din takt og indlevelse. Du er den fødte diplomat.

Lige som dit tegn minder du også selv om retfærdighedens gudinde. Du har en meget stærk retfærdighedssans, og selv om du normalt er meget afslappet, faktisk eftergivende, gør det dig virkeligt vred, hvis du føler, at du – eller andre generelt – ikke er blevet godt behandlet. Det får dig virkelig op af stolen. Det er krisetider, der bringer det modigste og stærkeste ud i dig.

Du kommer godt ud af det med ligevægtige mennesker, særligt hvis de er i stand til at være positive, selv når tingene er sværest. Du sætter særligt pris på talent, uanset om det er musisk, litterært eller kunstnerisk. Andre kan godt blive overrasket over, hvor meget du ved om kultur, f.eks., fordi din venlige og behagelige væremåde let kommer til at skjule dit store intellekt.

Vægten er et kardinaltegn, hvilket betyder, at du er en initiativtager. Du elsker nye projekter og mennesker, og du elsker at rejse og opleve nye ting. Med smittende entusiasme og stor fantasi prøver du til stadighed at vurdere verdenen omkring lidenskabsløst og rationelt.

Du er en sand idealist og romantiker. Du er kærlig, varmhjertet, sentimental og naturligt optimistisk, og du vil gøre hvad som helst for at gøre andre glade. Du er selve essensen af charme.

Horoskop vægten – Den mørke side af Vægten

Stjernetegn Vægten - Læs horoskop for en Vægt
Stjernetegn Vægten – Læs horoskop for en Vægt

Du er fuldt fokuseret på menneskelige relationer og er god til både at etablere dem og pleje dem. Men det handler i sidste ende om dig selv. Du er nemlig inderst inde en narcissist, der ønsker at være i centrum hele tiden. Og du monitorerer hele tiden, hvordan andre reagerer over for dig. Du kan altid huske en kompliment – eller mangel på samme.

Du dømmer ofte andre på deres ydre og falder gerne for charme, også selv om den ikke stikker dybt. Således kan du nemt blive narret af rænkesmede, der har ordet og charmen i deres magt.

Dine diplomatiske evner og din forkærlighed for fred og harmoni betyder, at du sagtens kan finde på at undertrykke dine egne følelser for at undgå ubehagelige scener. Faktisk er du ofte ikke engang sikker på, hvad du føler. Og det er denne tendens til at være alting for alle mennesker der gør, at andre kan synes, du er ubeslutsom og vag.

Det kan godt synes, som om du sidder på en knivsæg og ikke kan bevæge dig hverken den ene eller den anden vej. Du prøver hele tiden at balancere plusser og minusser, fordele med ulemper, risiko med gevinst. Det er en evig kamp, der udspiller sig inden i dig.

Det centrale problem er, at Vægten i virkeligheden ikke føler sig hel i sig selv. Selv om du udadtil kan virke perfekt, mangler du et eller andet – den perfekte elsker, en god karriere, et spændende projekt, hvor du kan vise dine evner – det kan være hvad som helst.

Og derfor bruger du megen tid på at føle dig uvirkelig. Du synes måske endda, du har narret andre til at tro, at du er begavet og succesrig, og du frygter, at de snart finder ud af, at du har svindlet dem. Så inderst inde er mangler du selvtillid.

Det er måske også grunden til, at du har en tendens til at gå efter de ”nemme” jobs, dem på de lavere niveauer. Du er for eftergivende af natur til at have rundsave på albuerne, og i virkeligheden tvivler du hele tiden på dig selv – selv om andre ikke ser det.

Vægten er ret letsindig af karakter og foretrækker ikke at gøre det hårde arbejde selv. Med sin store kærlighed til skønheden vælger Vægten ofte en karriere inden for kunstens, skuespillets eller musikkens verden – men vil helst ikke arbejde for hårdt, så det kan godt ende som lidt af et dilettantprojekt.